Udstillinger

Museets samlinger består væsentligst af bohave og brugsting fra 1800- og 1900-tallet samt en stor samling dokumenter, foto, postkort og litteratur om Orø. Der vises hvordan køkken og opholdsstue kunne være indrettet i 1800-tallet.

Der er en omfattende samling af andre effekter fra stenalder, bronzealder, jernalder og op til vor egen tid. En mangfoldighed af brugsting fra landbrug, fiskeri, håndværk og den almindelige husholdning.

Der kan ses en kopi af det berømte Orøkors, et relikviekors af guld fundet på en mark ved Salvig i 1849, nær det landingssted man brugte i vikingetiden og hvorfra der gik vej til både Bybjerg og Næsby.

Korset der nok er fra 1200-tallet blev erklæret for danefæ og findes nu på Nationalmuseet.

I 1981 blev ved Bybjerg fundet en pragtøkse fra vikingetidens slutning omkring år 1100. Det blev også erklæret for danefæ og findes ligeledes på Nationalmuseet.