Gamle marknavne

Stednavne på Orø, efter markbogen af 1688, efter Henrik Larsen

Som edderfuglen på salten sø
Du blidt på bølgerne gynger,
Vi se på kortet en lille ø
Som Isefjorden omslynger
En plet så dejlig i sommerpragt
Med abildgårde og blomsters pragt

Før i tiden var menneskenes interesser ikke så spredt, som nu, over mange felter, og det gav udslag at de mere beskæftigede sig med de hjemlige forhold.

Dette gav sig bl.a. udslag i at på den hjemlige jord fik hver et stykke af hver bakke, hver dal og hvert kær – sit eget navn – navne som i nutiden glemmes og forsvinder hvis der ikke gøres et arbejde, for at optegne dem. Dette hæfte skulle være et forsøg på at redde disse navne fra forglemmelse.

Som ramme om det har jeg valgt at bruge en bog skrevet 1688 som indeholder en mængde gamle stednavne. Dets navn er Markbogen af 1688 og den findes i matrikelsarkivet i København (nu Rigsarkivet).

Dens tilblivelse skyldes den berømte Ole Rømer, og grunden var den, at man ville have så retfærdig en skatteudskrivning som mulig, og den bedste måde var, efter Ole Rømers mening, lige skat på lige jord – en sandhed der gælder endnu.

Derfor skulle der optages en beskrivelse og vurdering af al Danmarks jord.

Første vurdering fandt sted 1664, men var ikke helt nøjagtig og en ny og mere nøjagtig blev så udført 1688 og denne vurdering gjaldt lige til 1844, da den nuværende bonitering fandt sted.

Bogen bringer først en beskrivelse af øens forhold, og dernæst en fortegnelse af jorden delt op i vange – åse og agre. For hver års vedkommende er noteret agrenes antal og jordens bonitet.

OURØ SOGN – HORNS HERRED – JÆGERSPRIS AMT

“Består udi et lidet øland, som af Issefjord – som løber til Holbæk – er omgivet.

Befinder sig i omkreds en god mil. I dens længde fra sønder til nor ½ mil og i bredden ungefær ¼ mil. I øster og vester på landet findes 4 færgesteder. Et ved den søndre kant kaldtes Brynne, fra hvilket man farer til Holbæk- Tuse Næs og sønderpå. Et andet ved den vestre kant – den vestre færge – som fører til Tuse og Aads herreder. Det tredje færgestd – Næsby Færgested – ved den nordre side af landet, og det fjerde, på den østre side – kaldet Østre færge, hvilken begge fører mod land ind til København, Roskilde og Sundby færge.

Bemeldte øland består af tvende byer: Bybjerg, som er kirkebyen, og ligger vester for Bybjerg kirke item Gamløse by ligger øster for kirken og Næsby ¼ mil nordøst for kirken.

Af disse byer er de tvende byer Byebjerg og Gamløse sammensluttede – begge i 3 marker haver ager om ager uid med hver anden, hvilket såvel generaliter som specialister udførligere beskriver.”

(Dette at 2 byer er således sammensluttede, er efter de sagkyndiges udsagn, meget sjældent, og det kan forklares derved at Gamløse gårde er udflyttede fra Bybjerg. De har ikke kunnet få plads i Bybjerg, da de jo helst skulle ligge ved vand, da brønde ikke bruges. Derfor lagdes nytilkommende gårde ved vandingerne i Gamløse, hvor der for øvrigt – efter navnet at dømme – har boet folk i tiden før agerdyrkningen blev rigtigt indført).

Om Bybjerg og Gamløse skrives yderligere:

“Til disse byer hører ingen overdrev, uden alene en liden holm, kaldet Lindholm takseret til 2 høveders græsning. Herudenfor en holm, som ligger sydøst i stranden kort fra Bybjerg, kaldes Rønnen, og samme holm Baron Oluf Rosenkrans i nogen tid haft mod Rusian og haver den før den tid ligget til Bybjerg.

Skov haver der været i forrige tider, men er nu øde. Hvad de deraf behøver, skal de på den anden side stranden købe og føre over stranden, enten i åben vande til båds eller om vinteren over isen – når den bærer – ved slæder eller vogne.

Ingen gærdsel. Dog haver de ikkun et lidet lukke imellem vangene – eftersom samme vange mestandels med strand er omgivet og en del med grændsende andre marker forvaret. Tilmed er samme deres lukke med gode stengærde så vel funderet og forsynet – som årligen med sten kan holdes ved lige – så samme gærder ej synderlig gærdsel videre behøves.”(Ved gærdsel forstås vist beplantning af hegnene).

“Tørveskær have de hidtil haft i deres enge, men de er nu så opskåret at de ej mere kan skære der mere uden skade.

Fiskeri belangende have de med småredskaber noget – undertiden til husbehov – såsom flynder, ål også om foråret noget sildefangst for hvem der formå sig garn dertil – dog de ej synderlig behager det at bruge, såsom det ej deres garn kan betale.

Ingen humlehaver.

Lade male undertiden udi Hunderup Mølle og undertiden på den gamle vejrmølle, som står på landet.”

I Bybjerg fandtes 28 gårde og 14 huse. Af disse ejede Roskilde Domkirke de 17 gårde og 13 huse, foruden en mølle – en gammel brøstfældig vejrmølle, på Christen Jørgensens grund udenfor byen (Christen Jørgensen boede nuværende “Petersminde”).

Præsten i Skibby ejede 4 gårde og 1 hus, – Kvæsthuset i København 2, – Landsdommer Randulfs Enke Laalland 1, – Sortebrødre kloster i Roskilde Holger Thath 1. Korrektor i København vor Frue Skole 1, – og så var der Præstens og Degnens gård. Desforuden i byens midte – byens smedehus, hvortil var lagt lidt jord.

I Gamløse var der 7 gårde og 2 huse – til Ryttergodset hørte 5 gårde, og begge husene. Domkirken ejede 1, og så var der Anneksgården = Præstens benådningsgård. Indtægten fra ryttergodset gik til opretholdelse af militærrytteriet og deres 2 huse gav hver en rigsort til regimentskriveren.

Om Næsby skrives:

“Til denne by hører intet overdrev, skov og gærdsel som Bybjerg. At byen havde en tørvemose udi deres søndervang, som de kan have endnu ungefærd 10 års tørveskær, som her bagefter i bemeldte søndervang videre er opført og forklaret. Fiskeri have de noget til husbehov, mesten sommeren igennem og ellers altid når ikke frost forhindre dem – af stranden med kroge og små redskaber såsom flynder, ål, muslinger og deslige småfisk. Item og noget sildegarn med garn om foråret.

Lade male på hin side vandet, på Vintre Mølle, og undertiden på den herpå øen befindende mølle (vejrmølle).”

Der fandtes i Næsby 12 gårde og 5 huse. Af disse ejede Domkirken 7 gårde og 4 huse – Universitetet 2 gårde, Etatsråd Lysdof til Sørupgård 1, Conrektor ved vor frue Skole 1 gård, 1 hus – og landsdommer Randulfs Enke Laaland 1 -.

“Af husene var færgehuset, som holder til overfart en båd ved lige for betaling så vidt heste og vogn anbelanger, thi gående personer fører han fri over. Haver derfor en parti jord dertil heri markerne som samme hus i forrige tider er tillagt, på det af samme båd til bekvem overførsel, af hannem skulle des bedre holdes ved lige.”

I alt fandtes på øen 47 gårde, 21 huse og 1 mølle, men da der i en af gårdene boede 4 familier, i en anden 3 – og i 5 gårde 2 familier, bliver det i alt 78 familier.

Bybjerg Gamløses marker var delt i 3 vange. I den ene dyrkedes rug, i den anden forårssæd og i den 3. var græs –fælleden. Vangenes navne var: Vestervang eller Møllevang. Nørrevang eller skovvang. Og Ellebjergsvang. I 1688 var der rug i Vestervang, byg i Nørrevang medens Ellebjergsvang lå i græs.