Stednavne på Orø

Vestervang = Møllevang

Dens grænse var Møllevangsgærdet som gik og til dels endnu går ud fra huset ”Møllevang”, imellem matr. Nr. 7 og 28 og i lige linie ned til stranden. Fra hyldegærdet og til stranden er det jo sløjfet. Den anden grænse var Nørregærdet. Det begyndte ud for mit svinehus og i lige linie skrås over marken indtil det ved gærdet op til Hyldegården stødte op til den nuværende Nørregærdevej. Fulgte derefter på den vestre side af vejen helt ud til stranden.

Den bestod af 23 åse eller agerskifter:

  1. Tofteåsen: Ligger mellem Fælleden og Mosekær. Agrene i syd og nord. Sand og let jord, god bygjord (mosekær lå syd for Tåse eller Tusekær, som gadekæret hed. Bakken hvor møllen lå hed Klapperhøj og lavningen syd for Klapperhul)
  2. Ramsbjergsagre: Ligger mellem fælledgærdet og mosekærsengen – (altså sønden for tofterne). 35 agre som strækker sig i S. og N.. Nærmest byen sandjord med noget sort muld = middel bygjord. Længere fra byen kun lidt muldjord = god blandkornsjord. Længst borte kun lidt muld. (Ramsbjerg skal betyde noget lignende som galgebakke så det er muligvis gammelt rettersted.) Det er bakken på Peter Jensens mark, syd for Klapperhul.
  3. Tangstokkene ligger mellem Tangengen og havrehumper ligger ved stranden 14 agre. Sværd: Stengrund – ligger langt fra by – ond boghvedejord. (Det er stykket mellem Tange Bakke og hen til Svommebakken, hvor der før er taget grus til kommunens veje).
  4. Havre Humper ligger imellem Stranden og Tofteåsen. Sandgrund med ringe sort muld. 25 agre i Ø og V. Lavningen op langs det gamle skelgærde mellem 7 og 8.
  5. Havre agre: Strækker sig langs stranden op til ud for Kaj Andreasen. Deles i flere afdelinger: Fra syd kaldet Firagre – Stensletteagre – Svendingsagre – Estebechs Humber og do agre samt Bøgebringsagre.

Stenslette E Rasmussens mark m stranden – Svendingsagre (Johannes Andersen), Estilbech og Estilhøj  Kaj Andreasen – Bøgebrinch indenfor på Flenøs mark.

  1. Farsbrøndsagre mellem Løvsbjerg og Stranden – ond boghvedejord
  2. Knoldehumperne og engene, øst for Skovgården
  3. Kocheredsagre. (Norden for vejen til Flenø) Langt fra by og ej i mands minde drevet, rød sand og sten
  4. Flendersagre og Sandstykkerne – langs stranden næsten ej agre – fast udyrkelig til sæd.
  5. Aksholm (Mellem Skovgård og Skovhøjgård) mellem Aksholmsengen og Kildebakken – 7 agre – Viens Enge = Hvor Skovly ligger.
  6. Kildebakkestykkerne – (Lige vest for den gule gård) Kildebækkehumper (Lavningen lige nord for bakken vest for vejen)
  7. Krogsagersender – (Johannes Frederiksens mark)
  8. Smedehumper – Tyre jord, 14 agre (Nord for Hyldegården og lidt mod øst)
  9. Løvsbjergstykker – 46 agre. Nord for Løvsbjerggård

14a. Østre Bøgeskovsagre. Sønder for Hyldegården

  1. Vestre eller stakkede Bøgeskovsagre – 22 agre. Højdedraget på Nr. 10s jord, vest for vejen
  2. Lange Møllespjeld – 20 agre (Midten af Nr. 9s mark)
  3. Stakkede Møllespjeld – 18 agre. Sønder for Møllebrovejen.
  4. Tårbechsagre – 18 agre, lige vest for byen
  5. Løkke Spjeld (Skibsagre) Laurits Christensens lod med mere
  6. Krogagre. Det yderste af Hestebedsgårds mark
  7. Tyge Spjeld. Midten af Nr. 11s lod og indover 12.
  8. Gårdsædehumper – Nørregærdsagre, sønden for førnævnte
  9. Lige nord for byen – (Ligger Tofteåsen)

———

Skovvang eller Nørrevang

Grænser i norden til Salvig, sønden til byen. Øster til Kongsgærdet og vester til Nørregærde.

Kongsgærdet gik ud fra Horsekæret i Gamløse sønden for Kongshøj, et lille hjørne af Olufsmindes mark gik den over, men drejede så i nordlig retning og endte ved grænsen til Næsby, lige hvor Hans Jørgensens mark – Harry Iversen og Hegnegårdens marker støder sammen.

34 åse:

  1. Tofterne, lige nord for byen
  2. Hestebedsagre.  38 agre, Højdedraget på nr. 12 og 13s mark.
  3. Bøgeskovsagre. 101 agre. Yderst Gadssædeagre, og Dyrolds- og Dyrerøgtsagre. Den yderste og vestligste del af Karl Nielsens mark. (Lavningen yderst og op mod Nørregærdsvejen hedder Bøgeskovsvejen) samt Åge Jensens og Knutsens marker.
  4. Børs Hauge, Borrehoved
  5. Stensagre. Fra Stensbjerg og Peter Skyttes gård
  6. Stenkilde agre. Fra Stensbjerg og nord på til lavningen
  7. Ugle Spjeld. Det yderste af Stensbjerg mark
  8. Hesteholmene – norden for Brøndsbjerg
  9. Purret Vrå stokke – de vrå spjeld og agrene ved Brøndsbjerg. Den sydøstligste del af Brøndsøgårds jord.
  10. Kongelykkeagre. På Karl Nielsens øst for yderste sving
  11. Kanehøjstykket. Mellem Knoldeengen og Hesteholmen

11a. Knoldeengen. Lavning over Kanehøj, Pilegården og Stensgårdens marker

  1. Stenkilde spjeld. Stengårdens marker. Lavningen omkring Stenkilden. Stenbjergsgårds yderste jord hed tørveskærengen.
  2. Bjergstykket – selve Stensbjerg
  3. Kirkespjeld og Digesagre. Lavningen(Pukær) øst for Stensbjerg og jorden langs gærdet.
  4. Brønsagre(skal nok være Børsagre), Børsbakke.
  5. Flierne. Stakket koge spjeld og lange koge spjeld. En strækning fra Quist gård ud til Lindhøjgård.
  6. Lavningen Norden for Lindhøjgården.
  7. Hundekildeagrene. Stensgårdens mark
  8. Langs Enggærdet fra Kristiansminde og østpå.
  9. Fogedgårdens marks jord for? Korslunden
  10. Sidekærstykker (Gårdsædestykker), Sielkær.
  11. Stakkede Langdalsstykker og Smedelykken. Det sidste hjørne op mod hegnegården.
  12. Gåsekærstykket. Stykket omkring Hans Jørgensens gård. Gåsekæret lavningen øst for vejen.
  13. Påseagre. Forøget? Spjeld. Yderst af Quist og Holger Jørgensens marker.
  14. Gårdsæde humper
  15. Kirkespjeld og Degnestykket. Lige syd for Hegnegården.
  16. Tryne agre. Harry Iversens mark(Grænsen til H.J. mark)
  17. Virs? Agre. På Quist (Syd for Langdalshuset)
  18. Kongshøjstykket
  19. Småstykker under Sandgraven
  20. Skovstykker over vejen
  21. Kongsagre. Quist mark N.V. for Kongshøj
  22. Ebbespjeld – Quist mark, spidsen mod Iversens
  23. Gårdsæde humper

———

Elnebjergsvang

Mellem Kongsgærdet og Møllegærdet

  1. Ledstykkerne. Mellem Præstegården og Møllevangsgærdet. Leddet er Degnevangsleddet.
  2. Brynevejsagerås – langs Brønnevej
  3. Brynevejsagre – Langs Brønnevej
  4. De små Elnebjergsagre – Vest for Elnebjerg
  5. Gårdsædeagerskifte – Syd for Elnebjerg
  6. Flinte? Røgelsesagerås
  7. De stakkede Elnebjergagre. Øst for Elnebjerg
  8. Elnebjergagerås. Nordsiden lavningen nord for Smedehumper.
  9. Præstelykken og Præstetoften. Syd for Præstegården.
  10. Slodstykkerne. Syd for Gænget.
  11. Tidselspjeld. Vest for Møllebjerg. Syd for Rævestykkerne mod Lerbjerg
  12. Rævekærsagerås. Syd for Gamløse – Rævekær – hvor Harald Rasmussen bor.
  13. Tofteåsen. Langs sydøstsiden af Gamløse.
  14. Øster Møllebjergs agerskifte. Det sydligste: Gårdsæde Sletteagre.
  15. Sønder Møllebjergs agerskifte.
  16. Hjortekærsagerås og Hjortekærsstokkerne. Langs gærdet mod Engbergs skov – På den vestre side.
  17. Dragshoved agerås. Det sydligste af Anneksgårdens mark.
  18. Sønderskovsagre. Anneksgården
  19. Vibeholm. Anneksgården.
  20. Stengesagerås. Vestre skråning mod Børret? Engen neden for Stranden = Stengesengen. Søndre Stænge.
  21. Østre Børre agreskifte
  22. Børrestensagerås
  23. Vestre Børreagre
  24. Tordenspjeld. På Slettegården op mod vejen.
  25. Lykke. Bregnebjergsagerskifte. Skoven og højden hvor lejren er
  26. Kolhyde stykker. Øst for Bregnebjerg.
  27. Stensspjeld humper. Øst for Bregnebjerg.
  28. Slettesandstykket. Slettegården og skoven.
  29. Knuderestykket og Grønsagerskifte eller Granhøj. Øst for Gamløse mest på Godthåbsgårds ”Knudekær” nordvest for Staunings skov.
  30. Horsekærsagre. Kongshøjspjeld. Øst for Horsekæret.
  31. Lange Kongshøjagre
  32. Aarke Tyre? Skifte. Syd for Kongshøj.
  33. Fruerlund? Bernhard Hansen
  34. Lille Frendekildeholm
  35. Store Frendekildeholm
  36. De stakkedes veis? Agerskifte. Øster for Kongshøj.
  37. Askelykken. Karl Olsen (Olufsminde)
  38. Veis Humpeskifte
  39. Lange veis agerskifte. Olufsminde langs engen.
  40. Lange Findingsagre. Harry Iversens sydøstlige del.
  41. Langdalsagre
  42. Stakkede Finding-agerås.
  43. Fliserne v Kongshøj?

Engene nedenfor Harry Iversen benævnes Tørvegraverengen. Længere mod syd Frendekildeengene.

Engene i Salvig har følgende navne:

Fra Borrehovedspids og ind mod gærdet til Pilegården: Tøkker – Korsengen – Gravene – og Fallengen.

De næste enge mod øst hed – Strandengene.

Henrik Larsens eng – Fligene

Arnold Jørgensens – Engen under skoven

Længere henne, ind under Næsby Agre slet og ret Skovengen.

Udfor Arnold Thygesens – Tylene
———

Næsby

Jorden var her som i alle andre byer delt i 3 vange. Deres navne var – Søndervang – Skovvang og Næsvang. Disse var adskilt med 2 vangegærder.

Det ene gærde gik ud fra byen mellem Arnold Thygesens og Thorvald Petersens, fulgte først langs T. Petersens have, og gik så mod syd lidt vest for den nuværende vej, altså på Kristian Kristiansens mark, så langt som 2/3 af vejen til Stityk, og gik hen et stykke øst for nuværende vej indtil det ved skellet mod Bybjerg atter når ud hvor vejen nu er, og fulgte så skellet mod Bybjerg ned til Østerløb.

Det andet gærde gik ud fra Næsby lige nord for Arnold Thygesens gård, og den første ende er der endnu, men i stedet for at gærdet nu drejer lidt for Esmose, fortsætter Vangegærdet i lige linie ned til Salvig.

I den ene vang var der vintersæd – den tredje lå hen i græs.

Vangene var delt i 82 åse og disse igen i 1320 agre. Da der i Næsby var 12 gårde blev der gennemsnitligt 111 agre til hver gård, og da ingen gård havde to agre som stødte op til hinanden lå jorden til hver gård på 111 forskellige steder. Det lyder jo tosset, men grunden er den at jordfordelingen stammer fra den tid da jordene blev ryddet og bearbejdet til jorddeling. Bønderne i fællesskab ryddede jorden og fordeles således at alle fik nogenlunde ens – alle noget af den bedste, og alle noget af den dårligste jord, og da kun en agerås blev ryddet af gangen, og vel kun med års mellemrum, kommer de mange små agre. Denne fordeling varede i 1000 år eller mer, og først i 1796 enedes man om udstykning således at hver mand kunne dyrke jorden som han selv ville. Før blev det bestemt på bystævnet hvordan jorden skulle dyrkes, og alle arbejder skulle udføres samtidigt af alle gårdenes mandskab.

Søndervang

Denne lå, som navnet siger – syd for byen og var delt i 26 åse med tilsammen 470 agre.

  1. Den første ås var Toften og bestod kun af to agre der gik i retning øst-vest. Den lå mellem Peter Jørgensens gård og de små Skyttespjeldsagre og bestod af sort muldjord og god bygjord.
  2. De små Skyttespjeldsagre som også gik i Ø-V., lå mellem stranden og de store Skyttespjeldsagre. Der var 11 agre. Jorden var muld med lidt sand men alligevel god bygjord.
  3. Fligagrene med kun 3 agre i Ø-V., stødte mod den vestre ende af de små Skyttespjeldsagre.
  4. De store Skyttespjeldsagre – syd for de små skytte m.m. og nord for Korsagrene. 22 agre og i øst-vest.
  5. Korsagrene med 17 agre i øst-vest. Det lå mellem No 4 og Bredagrene, og nåede til udfor færgestedet.
  6. Bredagrene med 18 agre i Ø-V. lige syd for mellem No 5 og Trymagrene.
  7. Syd derfor Tryneagrene med 14 agre i Ø-V. Mellem No 6 og Gydeagrene og der er jorden blevet lidt lettere i det der står. I de yderste AgerSandmuld og det er Blandskornsjord.
  8. Derpå kommer Gydeagrene med 7 agre i Ø-V. Ligger mellem No 7 og de halmede stykker også det er sandmuld.
  9. De halmede Støkker som også har sandmuld ligger mellem No 8 og Horsøagrene(ved skellet til Snave).
  10. Horsøagre med 7 agre også i Ø-V altså stadig med enden mod stranden ligger No 9 og Kildestokkestykket, og vi er så nået ind på Snavegårdens mark
  11. Kildebækagre 20 agre i Ø-V mellem Horsagre og Moseagre og mod vest støder det op til Stokketjørnagre, sandmuld, god boghvedejord
  12. Stokketjørnagre. 15 agre i Ø-V. mellem Breddeskiftagre og Kildebakagre(Nordre Hegnegårds mark)
  13. Moseagre 18 agre. Mellem stokketjørnagre og Halmede Stykker og mod den østre ende af Bredagre(Langs stranden nordre Hegnegårdsmark)
  14. Halmede Stykker udi Skoven(Hegneskoven) Vest for Moseagre, ager i Ø. Og vest.
  15. Højstykkerne. 24 agre i Ø. V.. Mellem Halmede Stykker og Langdalsmarkskel(Søndre Hegnegård)
  16. Langdalsagre: 8 agre i S. og nord mellem Bredskifteagre og Langdalsmarkskel. (Søndre Hegnegård)
  17. Bredskifteagre. 57 agre. Mellem Langdalsagre og Sandstykkerne
  18. Sandstykkerne. 8 agre i S. og N. mellem Bredskifteagre og Mellemvejdagre
  19. Mellemvejdagre. 21 agre i Ø-V. Mellem Sandstykkerne og Amhøjagre.
  20. Amhøjsagre. 25 agre i Ø.-V. Mellem Mellemvejsagre og Piskeløsstykkerne
  21. Piskeløsstykkerne. 15 agre i Ø.V. Mellem Amhøjsagre og Bredeagre.
  22. Stakkede Bjergagre. 20 agre i Ø.V. Mellem Amhøjsagre og Strandgærdet.
  23. Inderste Hegnegårdsagre. 28 agre i Ø.V. Mellem Mellemvejsagre og Gærdet ved engen
  24. Mellemste Heinedesagre. 23 agre
  25. Yderste Heinedsagre. 23 agre. Mellem Bredskifterne og Strandgærdet.
  26. Fligene ned til Langdal. 4 agre.

Engen fra Næsby og syd på hedder Snaveengen – Horsøengen – Moseengen.

De var sat til 17 høveders græsning.
———

Skovvang

Denne lå sydvest for byen med enge ned mod Salvig. Denne bestod af 32 åse eller agerstykker med tilsammen 405 agre.

  1. Kaldtes Ole Jensens toft og lå lige vester for byen og tilhørte Færgehuset. Dens størrelse var 90 alen lang, og dens bredde var 80 alen i den ene ende og 431/4 alen i den anden ende. I alt 55571/2 kv. Alen.
  2. Kragespjeldsagre. 9 agre i Ø.V. ligger mellem Esmoseagre og Næsvangsgærdet, god bygjord(Arnold Thygesen)
  3. Esmoseagre. 12 agre i Ø.V. mellem Kragespjeldsagre og Lispjeldsagre(god bygjord). (Arnold Thygesen.)
  4. Lispjeldsagre. 16 agre. Ø.V. mellem Esmoseagre og Bakkeagrene(Kr. Kristiansen). God bygjord.
  5. Bakkeagre. 12 agre i Ø.V.. Mellem Ravnesletteagrene og Sispjeld(Kr. Kristiansen)
  6. Tveragre. 20 agre i syd og nord. Mellem Vrangager og Sispjeldager. Mod nord god middel bygjord, mod syd Englund(Arnold Thygesen) Tverengen.
  7. De stakkede Digeagre. 13 agre i S.Nord  mellem Tveragrene og de lange Digeagre – middel bygjord.
  8. De lange Digeagre. 7 agre i S.N. mellem de stakkede Digeagre og Himmerigsspjeld. Middel bygjord og god havrejord.
  9. De små Sandstykker med Esmose. 5 agre i Ø.V. ligger mellem Esmose og Næsgærdet. Grus –Sten og sand. Ond boghvedejord.
  10. De nederste Ravnesletteagre. 8 agre i S.N. mellem Tverengagrene og Søndervangsgærdet, og mod syd til de mellemste Ravnesletteagre. God bygjord.
  11. De mellemste Ravnesletteagre mellem Tverengagrene og Søndervangsgærdet, og støder mod nordenden til de nederste Ravnesletteagre. 10 agre – God blandkornsjord.
  12. Søstykkerne. 4 agre. Ligger mellem Bakkeagre og Tverengagrene(god bygjord)
  13. Tverengagrene. 19 agre i Ø.V. mellem Søstykkerne og Stilyksagre, og med den nederste ende mod de lange Skovfladestykker, og med den østre ende på de øverste Ravnesletteagre. God blandkornsjord.
  14. De øverste Ravnesletteagre. 9 agre Ø.V. mellem de mellemste Ravnesletteagre og Stilyksagre. God blandkornsjord.
  15. Stilyksagre i syd – nord. Mellem Søndervangsgærdet og de stakkede Ravnsletteagre.
  16. De små Kolykkeagre. 5 agre i S.N. mellem Stilyksagre og Fårefladen eller flaggen, middel jord.
  17. De lange Kolykkeagre. 35 agre i S.N. mellem de små agre i Hugget og Stilyksagre. Middel bygjord. (Fra Stilyksagre langs nuværende vej henimod hegnet)
  18. De små agre i Hugget. 12 agre i S.N. mellem de lang Kolykkeagre og Bybjergs markskel.
  19. Tilgiftsagre mellem Sjælkærsagre og Bybjergs markskel. Ons boghvedejord.
  20. Sjælkærsagre. 24 agre. Sand, grus og muld. Middel boghvedejord. Zobbe.
  21. Vrangagre. 21 agre i Ø.V. mellem Fladeagrene og Digestykket. God bygjord. (Arnold Thygesen)
  22. Flaggeagre. 10 agre i S.N.(Fladeagre). God jord til byg.
  23. Skovfladeagre. 13 agre i S.N. mellem Fladeagre og Fårefladen.(Hans Thygesen)
  24. Fårefladeagre. 14 agre i Ø.V. mellem de lange Kolykkeagre og Skovfladeagre. Mosesand med grus og muld. (Volmer Noppenau)
  25. Agrene på Åsjorden. 35 agre i Ø.V. mellem de lange Kildeagre og Sjælkærsagre. God boghvedejord. Også kaldtes hulvejsagre. (Asger Larsen)
  26. De lange Kildeagre. 20 agre i Ø.V. mellem de små Kildeagre og agrene på Bjerget. God Boghvedejord.
  27. Agrene på Bjerget. 7 agre i S.N. mellem de lange Kildeagre og Vrangagre. God blandjord, og god boghvedejord.(Arnold og Hans Thygesen)
  28. De stakkede Kildeagre. 15 agre Ø.V. mellem de lange Kildeagre og Fligagrene, god boghvedejord.
  29. De lange agre Norden Bjerget. 13 agre i S.N. mellem de stakkede Kildeagre og Himmerigsspjeld. Middel boghvedejord. (Harry Andersen)
  30. Fligagre. 7 agre i syd og nord mellem de lang Agre norden Bjerget og Strandkanten. Middel boghvedejord.
  31. Humpeagrene. 6 agre i S.Nord mellem Næsvangsgærdet og Himmerigsspjeld. Ond boghvedejord.
  32. Himmerigsspjeld. 22 agre i Ø.V. støder op til Humpeagrene og Næsvangen. Middel boghvedejord. Grænser også op til de lange Digesagre.

Højen på Arnold Thygesens mark hedder Bredlykke Høj, så en af åsene, nemlig No 27 agrene på Bjerget også har haft dette navn.

Engene i Skovvang havde følgende navne.

Skovengen – Tylerne – Stenengen og Esmoseengen.

Engen var ansat til 16 høveders græsning.
———

Næsvangen

Delt i 24 åse og 445 agre. Åsenes rækkefølge er ud langs Esmosegærdet til Stranden så langs denne og tilbage til byen igen langs østersiden af Næsset.

  1. Arvids Toft. En Ødegårds byggeplads nu brugt til sædekorn
  2. Ole Jensens toft.
  3. Humperne – 8 agre mellem Byggærdet – og god bygjord.
  4. Stenslettespjeld langs gærdet – 12 agre – god bygjord.
  5. Esmosestykker – 11 agre mellem Stenslettespjeld og Esmose, ond rugjord.
  6. Sandagrene. 16 agre i S.N. Ond bygjord. Mellem Esmosestykkerne og Slibestensagre. Ons boghvedejord
  7. Slibestensagre. 12 agre i Ø.V. mellem Sandagre og Slibestenshøjderne – ond boghvedejord.
  8. Lyndagrene. 23 agre i Ø.V. mellem Sandagre og Bregnespjeld – I den ene ende god bygjord, i den anden ond boghvedejord.
  9. Bregnespjeldsagre. 7 agre i Øst-Vest. Mellem Lyndagre og Bregneagre mod øst støder de op til Rberøagre?. God bygjord. (H.C. Nielsen)
  10. Bregneagre. 16 agre. Ø.V. mellem Bregnespjeldsagre og Granatstykkerne, i den ene ende god bygjord, i den anden ond rugjord (H.C. Nielsen) ved stranden.
  11. Yderste Granatstykker udi den vestre side ? 30 agre mellem Bregneagre og Blæskær og Krogstykkerne. Ond rugjord – ud mod Sølyst skel.
  12. Krogstykkerne. 17 agre i syd og nord mellem Bøgebjerg og Kildeagrene – god blandkornsjord(Sølyst).
  13. Kildeagrene – 35 agre i Ø.V. mellem Krogstykkerne og Lindhøjsagre – god boghvedejord.
  14. Lindhøjsagrene – 39 agre i øst og vest mellem Kildeagrene og agrene Nordenås, middel bygjord(Næsgården)
  15. De lange Agre bag udi Næs – 23 agre mellem Lindhøjagre og Strandbakkerne – middel boghvedejord.
  16. Bøgebjergsagre – 59 agre mellem Lindhøjsagre og Sandagrene, middel boghvedejord, god boghvedejord.
  17. Sandagrene under Bøgebjerg – 26 agre i Ø.V. mellem Bøgebjergsagre og øster Strand. Ond boghvedejord.
  18. Vangeagrene i Sølen – 15 agre i Ø.V. God havrejord.
  19. Humperne i Sølen – 25 agre i syd og nord mellem Strandengen – Peberøagre og Bregeagre. Middel bygjord.
  20. Peberøagre – 21 agre i øst og vest mellem Humperne og Bøgespjeld. God Bygjord.
  21. Bøgspjeldagre. 8 agre i øst og vest mellem Peberøagre og Nordenbysagre. God bygjord.
  22. Nordenlysagre – 13 agre i syd og nord mellem Humperne i Sølen og Gåsestykkerne. God bygjord.
  23. Gåsestykkerne – 32 agre mellem Stranden og Nordenbysagre, dels middel blandkornsjord – middel boghvedjord – og ond boghvedejord. Skolelodden.
  24. Byggeplads. En toft Nordenbys tilhører husmændene. Haver tilforn varit en gårds byggeplads og skal afleveres, hvis der skal bygges på den.

Engene tilhørende Næsvangen er takseret til 12 høveders græsning.

Engene mod øst hed fra nord: Stumpede enge, Ålekisteenge – Engen over Sølen og engen ned til Sølen, Tolengen?