Tidstavle for Orø

Med summarisk omtale af nogle af de vigtigste hændelser på Orø. Forhistorisk tid er medtaget for at give en oversigt over nogle af de vigtigste fund fra denne periode. Det er Nationalmuseets registrering som den findes på DKC online der ligger til grund for denne registrering.

12800 f. kr. – 8900 f. kr. Ældste stenalder

8900 f. kr. – 3900 f. kr. Ældre stenalder

3900 f. kr. – 1800 f. kr. Yngre stenalder – Bondestenalder

Stort set fra hele øen, og især i kystområdet, er der gjort talrige fund af flintredskaber og bopladsfund med østersskaller, hjertemuslinger, flintredskaber o.a. Der er talrige fund af flintredskaber fra næsten alle gårdmatrikler og mange af disse fund findes nu på Orø Museum.

Af de mange gravhøje fra stenalderen der tidligere fandtes på øen er der nu kun bevaret 3. Den største gravhøj, en rundhøj, findes på matr. 4 a, Næsby vest for Esmosen, og er antagelig ubeskadiget. 2 mindre rundhøje findes på matr. 1 aa og 1 i, og er antagelig også ubeskadigede.

1800 f. kr. – 1100 f. kr. Ældre bronzealder

1100 f. kr. – 500 f. kr. Yngre bronzealder

Der er gjort mange fund fra bronzealderen på Orø. Efter Nationalmuseets registrering kan opregnes følgende:

  1. matr. 1 g

Gravhøj med urne med brændte ben og et bronzesværd, en bronzedolk og nogle ubestemmelige stykker af bronze.

  1. matr. 1, Anneksgården

Bronzehammer fundet under stor sten. Findes på Orø Museum?

  1. matr. 13, Bybjerg

Brandgrav. Yngre bronzealder eller ældre jernalder. Fund af urner.

  1. matr. 14, Bybjerg

Rundhøj, yngre stenalder eller bronzealder, brandgrav, yngre bronzealder eller ældre jernalder.

  1. matr. 14, Stensbjerggård

Skafthuløkse af grønsten, 12 cm lang og 5 cm høj, med smal nakke og skafthullet omkring midten. Findes nu på Orø Museum.

  1. matr. 15, Stensgård

Grav, røse fra bronze- eller stenalder, samt en halv snes små høje.

  1. matr. 16, Bybjerggård. Ved Østerløb

Røse, 10 x 10 meter fra ældre bronzealder. Jordfæstegrav fra ældre bronzealder med knoglemateriale. Brandgrav fra yngre bronzealder. En stenkiste fra yngre bronzealder. Flere steder på lodden på flad mark fund af urner med brændte ben, samt en stenkiste på omtrent 2 alen længde med stykker af en bronzering. Enkeltfund fra ældre bronzealder af bronzesværd fundet mellem Langdal og Bybjerggård.

  1. matr. 23, Bybjerg, Løvsbjerggård

Rundhøj. Yngre sten- eller bronzealder. I “Jeppe Jens Bakke”, en ret stor høj mod stranden, er fundet et par urner og et bronzesværd. Depotfund, yngre bronzealder. Ved Vesterløb blev i 1950-51 fund af rideudstyr fra yngre bronzealder. På samme plads blev 2002 ved afsøgning af området med metaldetektor fundet en del bronzegenstande der tilhørte samme depot idet en del af genstandene passede med genstandene fundet 1950-51 (Fra Holbæk Amt 2004).

  1. matr. 25, Bybjerg, Flenøgård

Grav, røse fra bronze- eller jernalder. På ”Høvebrinksbakken” ved stranden har ligget en gravhøj, der var stenfyldt. Her skal en “kongekrone” ligge nedgravet.

  1. matr. 25 b, Bybjerg, Skovly. “Viens Enge”

Enkeltfund, bronzealder eller jernalder. Findested for halvdelen af enkelt, massiv, snoet bronzehalsring. Findes på Orø Museum. Findestedet har muligvis ligget på matr. 55.

  1. matr. 3 a, Gamløse, Kongshøjgård

A. Rundhøj, yngre sten- eller bronzealder. Stenkiste, yngre bronzealder. “Lille Kongens Høj” var navnet på en for omtrent 10 år siden (ca 1880) ryddet høj, der lå imod øst på lodden. I den søndre side fandtes en smal 3-4 alen lang stensat grav i hvis ”inderste” ende stod en urne med brændte sten, 2-3 bronzeknapper og en bronzepincet.

B. Vest for denne høj (SB 27, se ovenfor) har ligget 2 nu nedpløjede høje, der begge har navnet “Store Kongens Høj”. Om fund i dem mindes intet. Fyldet i den sydøstlige bestod af flintesten. I den nordvestlige lå en stor kampesten, der ikke hvilede på andre sten. Et sandhul mellem store og lille kongens høj bærer navnet “Kongens Hule”. Sagnet siger at det sand, der er brugt til at mure kirken med er taget fra dette hul.

C. Rundhøj, yngre sten- eller bronzealder. Stenkiste, ældre bronzealder. I 1879 er ryddet en stenkiste med brolægning og 3 dæksten. På bunden lå et sværd og en knap af bronze.

Brandgrav, yngre bronzealder eller ældre jernalder. Under flad mark fundet urner med knapper og pincetter af bronze.

  1. matr. 15, Gamløse, Frændekildebakken

Grav, stenkiste, yngre bronzealder eller ældre jernalder. Brandgrav. Oven i Frændekildebakken, hvor der ikke er spor af en gravhøj, er der for 5 år siden (ca. 1886) fundet en urne med aske. Den stod i et lille stenkammer, der var dækket med en flad sten.

  1. matr. 2, Næsby, Enghavegård

A. Rundhøj, yngre sten- eller bronzealder, svært beskadiget.

B. Brandgrav, yngre bronze- eller ældre jernalder. Her har ligget 2 nu helt nedpløjede høje, hvor der for ca 50 år siden (ca 1840) skal være fundet en urne af ler, som det med bestemt påstås med “forgyldt kant“.

  1. matr. 3 b, Næsby, Esmosegård

Rundhøj, yngre sten- eller bronzealder. A. Brandgrav, yngre bronzealder. I en overpløjet høj her på lodden er fundet 3 urner og en bronzepincet.

B. Brandgrav, yngre bronzealder eller ældre jernalder. SV for den (se ovenfor) og SØ for højen på matr, 3 c, er i den naturlige banke fundet 3 urner stående den ene ovenpå den anden, kun adskilte med en flad sten. I urnerne fandtes kun brændte ben.

  1. matr. 3 c, Næsby, Esmosegård

Rundhøj, yngre sten- eller bronzealder. Brandgrav, yngre bronzealder eller ældre jernalder. Her ligger en overpløjet høj, hvori der for 5-6 år siden (ca 1884-1885) er fundet hen ved 30 urner.

  1. matr. 6, Næsby

Enkeltfund, yngre bronzealder. A. Fra strandlodderne stammer bronzenål, dobbeltknap, sav. Fundet på engstykket lige øst for husmandslodderne ved Langdal.

B. Enkeltfund, bronzealder. 1976. SV for Snavemolen. Findested for fragment af bronzesværd.

  1. matr. 8, Næsby, Ndr. Hegnegård, ved Østerløb

Rundhøj, yngre sten- eller bronzealder. Brandgrav yngre bronzealder eller ældre jernalder. Her har mod øst ligget 2 høje, den vestre helt ryddet for 16 år siden (ca 1875). Deri fandtes urner med brændte ben.

  1. matr. 9, Næsby, Sdr. Hegnegård

A. Rundhøj, yngre sten- eller bronzealder, overpløjet. Brandgrav, yngre bronzealder eller ældre jernalder. Til hver ende af lodden ligger en lille høj, begge nedpløjede i løbet af de sidste 20 år (fra 1870). Der er fundet urner med brændte ben i dem, som stod i små stensatte kister.

B. Rundhøj, yngre sten- eller bronzealder.

  1. matr. 10, Næsby, Sjælkærgård

Grav, røse, bronze- eller jernalder, svært beskadiget. På en lav højning langs stranden har ligget 6 af den nuværende ejer ryddede høje, alle væsentligt opdyngede af sten. I den nordre, der var et par alen høj, var der så mange sten, dog ingen større end at en mand kunne løfte dem, så at der deraf opsattes 150 favne stengærde. Når denne høj undtages er der fundet urner i dem alle.

  1. matr. 11, Næsby, Næsgården

A. Røse, bronze- eller jernalder, antagelig ubeskadiget 1891. Brandgrav yngre bronze- eller ældre jernalder. I 2 mindre høje mod syd er også fundet urner. Herfra en sort plet med sværtede sten, 7 meter i diameter.

B. Grav, røse, bronze- eller jernalder. Plet diameter ca. 15 meter, med mørk jord og ildskørnede sten (1975).

500 f. kr. – 1 e. kr. Førromersk jernalder

 Ægyptisk bronzemønt, slået under Ptolemaios 1. 305-280 f. kr., og Ægyptens første kejser efter Alexander d. Store, hvis hoved ses på møntens forside. På møntens bagside ses en ørn. Mønten blev fundet på Orø 1924 og ligger nu på nationalmuseet. På Orø Museum findes foto af mønten.

1 e. kr. – 400 e. kr.  Romersk jernalder

Der er ikke skriftlige vidnesbyrd om germanerne og deres liv i egne kilder, men fra den romerske historiker Tacitus, der levede fra 56 e. kr. til ca 120 e.kr., har vi en beskrivelse:

”Landsbyer anlægger de ikke på vor måde med forbundne og sammenhængende bygninger. Enhver omgiver sit hus med en plads. Brudsten og tegl er ikke i brug hos dem. Materialet de bruger til alting er råt og uden pænhed eller ynde. Visse partier bestryger de dog med så ren og skinnende en jordart, at det ser ud som bemaling og farvetegning.”

Antagelig en beskrivelse af lerhuse med stolper og kalkede. Befolkningen består – også ifølge Tacitus – af en herskerklasse og en trælleklasse.

400 e. kr. – 793 e. kr. Germansk jernalder

Byerne Gamløse og antagelig også Bybjerg er dannet i jernalderen, idet bynavne med endelse –løse stammer fra denne tid. Byer med endelsen –by stammer fra vikingetid, men byer med forleddet By- er usikkert daterede, men kan være meget gamle.

793 e. kr. – 1050 e. kr. Vikingetid

Fra denne periode er der enkelte fund på Orø. Det er også sandsynligt at bydannelsen er grundlagt omtrent som den er nu med de 3 større bysamfund: Bybjerg, Gamløse og Næsby. Der er anløbsplads for skibe i den sydøstlige del af Salvig. Næsby er grundlagt i denne periode.

Der er enkelte fund på Orø fra denne periode:

  1. I 1981 blev fundet en jernøkse fra den senere del af vikingetiden i den vestlige del af Bybjerg, matr. 10 a, Bybjerg.
  2. Orøkorset blev fundet 1849 på Sjælkærgårds jord, matr. 10, Næsby, tæt ved vikingeanløbspladsen i den sydøstlige del af Salvig. Dateres til sen vikingetid eller tidlig middelalder.
  3. På skolelodden matr. 2 am, Bybjerg blev der ved udgravning for den nye skolebygning i 1997-98 fundet hustomter fra år 1000-1600.
Ca 1150 Orø Kirke bygges – kor og skib
1200-tallet Holbæk får købstadsrettigheder
1231 Ourø (Wartherø) nævnes i Valdemar Sejrs Jordebog 1231 og det nævnes at der findes hus på øen
1293 Fredsmøde mellem Erik Menved og norske Håkon Magnusson, de fredløse samt Ærkebiskop Jens Grand
1375 Valdemar Atterdag dør på Gurre
1375 d. 17/12 Brødrene Nicolaus og Ericus Skeples overdrager Dronning Margrethe deres slot ”castrum Holabek” med tilliggende, Merløse herred, øen Warderøø (Orø) og byen Holbæk
1375 d. 23/12 Slottet ”Holenbeke”, Merløse herred og ”Worderhoo” pantsættes til Drosten Henning Podebusk, ejer af Egholm, og Holbæk Len, for ”400 lødige mark” (i følge Ourø kurer er datoen 17/12)
1400-tallet En del af kirkegårdens vestmur bygget
1400-1500 Handel fra Farsbron
1455 d. 10/4 Christian 1.s privilegium til Roskilde (og Holbæk) hvorved det blev forbudt alle der kom sejlende ind i Isefjorden, at holde marked i fjorden, før de kom til Roskilde eller Holbæk
1462 Handelsfejde om Orø ved Farsbron – handelsskude tvunget bort af Holbækkøbmænd
1462 d. 6/5 Det udtales på herredstinge t(Horns Herreds Ting) at fremmede skibe af lensmanden på Abrahamstrup kunne få ret til at ”køppæ ok selghæ met” herredets beboere mod at betale told
1475-1500 Kirkens sakristi bygget
1500-1525 Kirken tårn bygget
1500-1550 Kirkens våbenhus bygget
1500-tallet Portalen i kirkegårdens vestmur bygget
1559 Foreligger et skatteregnskab (lensregnskab for Abrahamstrup Len) for Orø hvorefter den faste årlige afgift for Orø var: Rug 801 ¼ skæppe, Byg 1074 skp., Havre 40 skp., Høns 84 stk., Gæs 44 stk., Lam og Får 41 stk., Flæsk 40 sider, Køer 9 stk., og i rede penge betaltes 89 mark og 7 skilling. Alt dette måtte udredes af 42 gårde og 7 eller 8 huse. For græsning af oldensvin i Krones skove blev afleveret 62 stk. svin og modtaget brændsel betaltes med 12 lam (Laurits Henriksen i ”Jul i Holbæk”, 1935)
1600-tallet Ældste del af præstegården bygget – 1610?, konfirmandstue og østlige nordlænge
1607(6?) Orø ejendomme sælges af Kronen, de fleste til Roskilde Domkirke
1608 Kirkens ene klokke støbt
1632 Kirkens prædikestol
1642? Degn på Orø
1658 d. 25/12 Svensk officer dræbes på Orø under Svenskekrigen
før 1688 Mølle på Orø
1644-88 Første smedje bygget
1737 Første skolehus bygges i Bybjerg
1740 Færgefart ved Østre Færge
1746-47 Stort antal dødsfald på Orø, i 1746 40 personer, unge som gamle
1748 Kirkens anden klokke støbt
1764 Udkommer en beskrivelse af Orø hvor det blandt andet hedder:”Ourøe, som af nogle på latine kaldes Aurora, er en god liden øe i Isefjorden. Jorden er frugtbar, og luften sund, så at beboerne gierne blive meget gamle. I krigens tid 1659 siges de at have bevist sig mandige og nedlagt en del svenske”.Om fiskeriet hedder det, at i Isefjordens salte vande falder godt fiskeri, dog mene nogle at den sild, ål og torsk, som her går til, skulle ikke være slet så fed og god som på andre steder. Af sælhunde fanges i fjorden en god del skønt ikke så mange som muligt var, i fald man lagde sig mere derefter
1765 Møllen købt til selveje
1771 1. skomager registreret – Abraham skoflikker
1772 Lov om påbudt forsikring af landbrugsbygninger
1781 d. 23/4 Forordning om jordfællesskabets ophævelse, med flere foranstaltninger til landbrugets forbedring i Danmark
1787 Første folketælling ved sognepræst Niels Østerild. I Bybjerg 47 familier med 221 personer, I Næsby 18 familier med 99 personer, I Gamløse 12 familier med 52 personer. Ialt 372 personer
1788-20/6 Forordning om stavnsbåndets løsning
1788 Sidste begravelse i Orø Kirke – præsten Niels Østerild
1791 Forordning om tjenestefolk
1791 1. egentlige sognefoged
1793 Forordning om vejvæsenet
1796 d. 18/3 Forskellige bestemmelser vedr. tiendeopgørelsen
1798 Hellehuset, Bygaden 59, bygget af tømrer, Niels Petersen, der skulle medvirke ved udflytningen af gårdene
1802 2 fattigforstandere udnævnes der skulle sørge for de fattiges vel
1803 1. brandforsikring af ejendomme på Orø
1803? Fattighuset bygget, Bygaden 56
1808 Skolepatron udnævnt til at sørge for skolevæsenet
1811 Stensbjerggård købt til selveje som 1. gård på Orø – og delt i 2
1818 d. 6/7 Færgemand Niels Mortensen, Gamløse, druknede da han faldt i vandet
1819 Barbara anklages for hekseri
Ca. 1822 Orøs første handelsbod oprettes på grund udstykket fra Stensbjerggård, nuværende Orø Kro
Ca. 1822 Kro oprettes på nuværende sted
1824 Nyt skolehus bygges i Næsby
1824 d. 19/12 Færgemand Jens Jensen, Østre Færge forulykket i Holbæk Fjord
1828 Cirkulære fra statsmagten om gymnastikdyrkning i skolen – gymnastikplads ved præstens fæhovedgård
1833 Anneksgården flyttet til nuværende plads – fra Gamløse hvor nu Bygaden 74 ligger
Ca 1840 Forbindelse til Holbæk med sejlbåd
1841 d. 13/8 Lov om landskommunalforvaltning – Sogneforstanderskab i hvert sogn
1841 august Sognerådsprotokoller på Orø begynder at føres
1844 Sognerådet vedtager at der skal anskaffes klatreapparat ved Bybjerg Skole
1844 Bageri oprettet i Bygaden 2 A (Møller Nielsen, Bybjerg), efter ansøgning til sognerådet
1844 d. 12/4 Smed Jens Hansen får tilladelse til at opføre smedje i Møllevang, Bygaden 40
1844 d. 9/12 3 Orø-boere drukner i Østerløb. De havde været i Langtved efter brænde
1846 Forordning om vandafledning
1847 Aftenskole startes af lærer Johannes Bendtsen
1848-50 Treårskrigen
1849 d. 20/1 Kæntringsulykke med 5 omkomne på Østerløb, på vej hjem fra Rendebæk
1849-5/6 Junigrundloven med almindelig valgret for selvhjulpne mænd over 30 år til en lovgivende rigsdag med folketing og landsting og næringsfrihed
1849 Fhv. Møller N. P. Nielsen søger om tilladelse til butikshandel med urtekræmmervarer (på Børs Bakke)
1849 d. 14/9 Margrethekorset/Orøkorset findes på Næsby Mark
1850 Oprettes smedje i Bybjerg hvor nu Møllevangshuset ligger, Bygaden 40
1850 d. 18/7 Handelsmand Hans Petersen, Orø Kro, søger om tilladelse til at handle med urtekræmmervarer
1853 Udnævnes de første brandfogder
1854 Snefoged vælges
1856 Peter Thygesen får tilladelse til at drive høkerhandel i Gamløse (Bygaden 74)
1856 d. 25/7 Husmand Anders Jørgensen kvalt i en brønd som styrtede sammen om ham
1858 Tilladelse til at opføre smedje til husmand Hans Thomsen
1858 d. 7/5 Ansøgning om ret til krohold og gæstgiveri (Hans Petersen, Bybjerg)
1859 Ansøgning om ny bolig for jordemoderen Else Christiansen
1859 d. 4/6 Den store ildebrand i Bybjerg der begynder på Stensbjerggård og breder sig til yderligere 1 gård og 4 huse
1859 Brandsprøjte anskaffet til øen
1859? Første hus med tegltag bygget, Bygaden 35 efter branden
1860 Udhus ved jordemoderhuset repareret
1860 Første bageri oprettet af Møller Lund, Bygaden 2 a
1860-63 De fleste af Orøs ejendomme købes til selveje
1862 Færgefart fra Hammer Bakke overgår til sognerådet
1863 Mosely, Olufsmindevej 11, bygget på jord udstykket fra Olufsminde – brændt 1915
1863 Sprøjtehus opført ved Gamløse
1865 Ny båd købes til Østre Færge
Købmandshandel åbnes i Bygaden 43 – af Peter Bendtsen
1868 Langdalsgård bygget, efter udstykning fra Stensgård
1868-69 Udskibningsbro ved Brønde bygget, færdig 1. november 1869 og da indviet
1869 1. grundmurede hus bygget – Skovhøjgård
1870 Kattekæret opfyldt
1870 Orø Kirke restaureret, kirkens vinduer udskiftet med større
1870 Omtrentligt tidspunkt for Orø Skytteforenings oprettelse – protokol fra 1873
1870 Efteråret. Orø Sognebogsamling, senere Orø Bibliotek, oprettet af kapellan Tellef Gottfred Petersen
1870 Friskolen i Gamløse oprettet
1871 Ny kommunallov træder i kraft – bl.a. vedr. skolekommissioner
1872 d. 30/7 1. brevsamler på Orø – kroejer I. B. Barnucka – til 1884
1872 Møllen på Klapperhøj bygget af gårdmand Søren Jensen, Søndergård
1872 d. 12/8 Ny skolebygning i Bybjerg færdigbygget langs Bygaden – Den Gule Skole
1873 Nyt skolehus bygges i Næsby – en del af Bybjerg skoles tømmer genbruges her
1873 d. 28/5 Postvæsenet opretter fast bådforbindelse med Ourø og lods R. Larsen, bådfører
1875 d. 21/7 Dampskibet ”Falken” i fart mellem Nykøbing Sj., Ourø, Sidinge og Holbæk
1876 d. 27/2 Ourø Sogns Sygekasse stiftet af Niels Olsen, Bygaden 11, protokol fra denne dato
1876 d. 15/6 Orøs første postbud, Jens Hansen, begynder som postbud efter kontrakt
1877 Vedtoges det at anlægge gymnastikplads ved Næsby Skole
1878 d. 1/5 Sygekassen oprettet
1870erne Inderste del af Nørregærdevejens stengærde ryddet
1879 Undervisning i fægtning
1879 Gamle mølle ved Møllebroen nedrevet
1879 Tilladelse til anlæggelse af et badehus ved havnen til Pastor Petersen
1879 d. 27/3 Der oprettes regelmæssig postforbindelse mellem Holbæk og Nykøbing Sj.
1880 Statstilskud til gymnastikapparater
1882 Leje af krosal til gymnastik
1882 d. 1/6 Kontrakt med bådfører Niels Nielsen om transport af post fra/til Holbæk
1885 d. 31/3 Dampbåden ”Holbæk” starter daglige ture til Orø og Hornsherred
1885 d. 1/5 Postvæsenet skriver kontrakt om daglig befordring 6 gange pr. uge med Dampskibsselskabet ”Holbæk”
1885 d. 1/8 Direkte distribuering af post påbegyndes
1886 Tømrer A. P. Olsen begynder tømrerforretning
1888 Kanehøj brændt – og genopført
1889 d. 1/1 Kontrakt med bådfører Anders Nielsen om postens befordring Orø/Holbæk
Ca 1890 Lokomobil anskaffet – dampmaskine med 4 hjul – hestetrukken
1890 Jordemodervæsenet overgår til Amtet (Frederiksborg)
1891 Langdalshuset bygget
1890-92 Orø Kro ombygget
1891 Anneksgården brændt
1891 d. 1/3 Dampskibet Ourø indsættes på Orø – Holbæk overfarten
1891 d. 20/3 Ourø Andelsmejeri stiftes
1891 d. 4/7 Ourø Andelsmejeri begynder driften
1891 Lov om alderdomsunderstøttelse
1891 d. 1/9 Kontrakt med Dampskibsselskabet ”Holbæk” om postbefordring Orø/Holbæk
1892 Friskolen i Gamløse nedlagt
1892 Alderdomsunderstøttelse udbetalt første gang på Orø
1892 Fattighuset, Bygaden 56, erklæret for uegnet til beboelse og kasseret
1893 Fattighuset ophørt som fattighus
1894 1. cykel på Orø, Theodor Hansen (avisartikel marts 1964)
1894 d. 1/5 Forskolen begynder – i den tidligere Friskoles lokaler på Bygaden 74
1894 d. 30/8 Første læge ansættes på Orø – G. G. Pontoppidan
1895 d. 12/8 Lægehuset Bygaden 55 færdigbygget
1896 Kirkegården udvidet mod nord og øst
1898 d. 1/1 Ourø Sogns Sygekasse bliver statsanerkendt
1898 Lillemøllen bygget
1899 Børret brændt – og flyttet til nuværende plads
1901 Missionshuset, Brøndevej 10, bygget
1901 Ny skolelov. Skolelæreren fritaget for at ringe i kirken
1901 d. 11/6 Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand indviet som Danmarks første ungdomshjem
1902 Telefonforbindelse anlagt til Orø og telefoncentral oprettet på Brøndevej 12
1902 Enghavegården bygget
1904 Bybjerg Vandværk startet. Stiftet som interessantselskab 2/9-1904
1904 1. motorbåd
1904 Lov om støtte til oprettelse af husmandsbrug
1904 Nye skattelove med skat på bygninger og på indtægt og formue efter selvangivelse og der ansattes en skatteopkræver
1905 Gamløsegården, Bygaden 87, brændt
1905 Upernivik bygget efter udstykning af jord fra Svalegården
1907 Forsamlingshuset bygget
1907 d. 16/11 Orø Forsamlingshus A/S stiftet. Nedlagt 15/2 1949
1907 Orø Idrætsforening dannet – med fodbold
1908 Lov om oprettelse af hjælpekasser hvis formål var at støtte værdigt trængende der ikke fik fattigunderstøttelse, virkede til 1933 hvor den blev ophævet
1909 Ny kommunallov hvorefter både kvinder og tyende fik valgret
1909 d. 6/3 Første sognerådsvalg på Orø hvor kvinderne har valgret
1910 Forskolen ved Brøndevej bygges
1910 Sygdom i kirsebærtræerne forårsagede at de fleste træer visnede væk
1910 1. malkemaskine på Orø – på Anneksgården – elektricitetsanlæg med vindmotor
1910 d. 13/5 Gdr. Jørgen Frederiksen kører løbsk med hestevogn og slår sig ihjel
1912 d. 20/12 Interessentselskabet Ourø Elektricitetsværk oprettes
1913 d. 23/3 Bybjerggård brændt. 1 person indebrændt
1913 d. 1/11 Postbefordring til Orø daglig, også søndag
Ca 1914 Pigtrådsindhegninger begynder at komme
1915 juni Mosely, Olofsmindevej 11, brændt
1917 Brøndevej 2 nedbrændt og her oprettes 1919 købmandsbutik
1917 d. 20/3 Foreningen Ourø Ophalings- og Tørreplads stiftet
1918 Første? Tærskemaskine – Ole Larsen Nielsen, Brøndsøgård
1918 d. 7/5 Ourø Private Sygeplejeforening stiftet
1918 d. 23/7 Orøs Andels Elektricitetsværk stiftes – afløser interessentselskabet
1919 d. 9/9 Stiftende generalforsamling for Orø Brugsforening
1919 d. 24/11 Orø Brugsforening 1. åbningsdag
1921 Orø Kontrolforening stiftet
1923 1. bil på Orø – over isen
1923 Orø Havns søndre mole opført
1923 Isefjordens fiskere køber fiskeforretning i Holbækfiskernes fællesudsalg
1924 Banken for Holbæk og Omegn etableres i lokaler på Brøndevej 5
1924 Idrætspladsen på Degnelodden, overfor Forsamlingshuset etableres
1926 d. 15/8 Dampskibet Margrethe indsættes på Orø – Holbæk overfarten
1927 1. tag med asbestplader? – på Langdalsgård
1928 1. lastbil købt af Brugsen
1929 Motorbåd afløser robåd ved Østre Færge
Ca 1930 Yderste halvdel af Nørregærdevejens stengærde ryddet
1930erne Gærdet langs Næsbyvejen ryddet
1930 Omtrentligt tidspunkt for Orø Skytteforenings nedlæggelse
1931 d. 4/3 Anneksgården brændt 2. gang – stuehuset skånet
1931 Udsalg fra Holbæk Elefantapotek oprettes på Brøndevej 5
1931 d. 14/10 Møllen på Klapperhøj brændte
1933 d. 1/1 Laurits Iversen sognefoged, afløser afdøde Jens Rasmussen
1933 d. 1/4 Orø Kommune overgår fra Frederiksborg Amt til Holbæk Amt
1934 d. 13/1 Strandagergård, Bygaden 1, brændt
1936-37 Beddingsanlæg ved Orø Havn anlagt. Havnemolen blev udvidet og øget i bredden. Der blev opfyldt et areal ud for Brogården hvor de ophalede både kunne være
1940 Tofthøjgård bygget efter frastykning af jord fra Stensgården
1940 d. 15/12 Ourø Hjemstavnsforening stiftes
1941 d. 11/6 Ourø Husholdningsforening stiftes
1941 d. 28/3 Orø Museum stiftes under navnet hjemstavnsforeningen Orø Minder
1942 Hjemstavnsforeningen ”Ourø” får udformet og godkendt et våben- eller bomærke for Orø. Formet som et skjold i hvis felter ses en kronet kvindeprofil, en plov og et anker, symboliserende Dronning Margrethe, landbruget og fiskeriet
1942 Orø Museum begynder oprettelsen på Brøndevej 18
1942 dec. ”Ourø Kurer” udgivelsen begynder
1944 Orø Kommune lejer jord til offentlig badestrand ved Nørrestænge – af gdr. Johs. Frederiksen (25 kr.) og fisker Arnold Nielsen, Høje Nord (50 kr.)
1944 Møllen ved Brøndevej nedrevet – Lillemøllen
1947 1. arbejdsvogn med gummihjul
1947 d. 10/2 Næsgårdens udlænger brændt
1948 Forsamlingshuset overtages af Orø Kommune
1949 Rederiet Ourø køber ny færge ”Mirra II”
1949 Næsby Skole nedlægges
1949 d. 3/2 Orøgård Grundejerforening dannes
1949 d. 15/2 Orø Forsamlingshus overtages af Orø Kommune
1950 Alle øens ejendomme fotograferet ved barber Vilhelm Sørensen
1950 d. 14/6 Orø Elektricitetsværk standses
1951 Orø Skytteforening oprettes (igen)
1951 d. 19/8 Indvielse af offentlig udsigtsplads og flagplads på Klapperhøj – nedlagt 1966
1951-52 Havneudvidelse med brohoved
1955 d. 23/12 Brugsen brændt
1957 d. 14/1 Harald Petersen bliver sognefoged
1958 d. 8/2 M/F ”Ourø” søsat i Holbæk Havn
1958 d. 12/4 Nyt orgel i Orø Kirke
1958 d. 14/10 Motorfærgen M/F”Ourø” indsættes på Orø – Holbæk overfarten
1960 Ny lærerbolig bygget på Brøndevej 13 af murer Svaneeng
1960 d. 1/4 Læge Hjalmar Borchersen ophører med praksis efter næsten 30 år på Orø
1960 Lægeboligen moderniseret
1960 Udstykning af sommerhusgrunde tager fart i begyndelsen af 1960erne
1960 Østre Færge A/S stiftet
1961 d. 1/4 Købmand Hansigne Christensen, Næsby, ophører med forretningen
1961 d. 6/10 Kristiansminde nedbrændt
1962 Snave Færge nedlægges
1962 Orøgård Grundejerforening opført sten- og cementbro ved Næsby Plantage
1962 Orø Kommune køber et strandareal ved vestsiden af Børrehoved for at give offentligheden adgang til stranden der
1962 d. 6/7 Trækfærgen ved Østre Færge indviet
1962 d. 2/10 Valdemar Bruun overtager Orø Kro
1963 Ombygning af forsamlingshuset påbegyndt – færdig 1965
1964 Fredning af strandengen omkring Børrehoved
1964 Østre Færge tager nr. 2 trækfærge i brug
1964 Nyt bibliotek indrettet i forsamlingshuset
1965 Skibsværftshal på 176 kvm. Opført på Orø Havn
1965 Forsamlingshuset færdig/ombygget
1965 Orø Museum flytter til nuværende lokaler Bygaden 56
1966 Sognerådssekretær ansættes (Jens Keller), kontoret der hidtil havde været i sognerådsformand Henrik Hansens privatbolig blev flyttet til de nyopførte lokaler i forsamlingshuset
Udsigtspladsen på Klapperhøj nedlægges
1966 Telefoncentralen flyttet fra Brøndevej 12 til Bygaden 29
1967 Der anlægges campingplads ved Børrehoved
1967 Orø Kro bygget ny hotelfløj – arkitekt Eigil Jørgensen
1967 Ny bådeværfthal på 120 kvm bygget
1967 d. 13/6 Møllebroen Vandværk stiftet
1969 d. 1/5 Orø Campingplads åbner officielt
1969 d. 15/5 Flagpladsen indviet
1969 Madudbringning til folke- og invalidepensionister
1970 Præstegårdens forpagterbolig brændt
1970 d. 1/4 Orø Kommune indlemmes i Holbæk Kommune
1970 Orø Bageri nedlægges
1971 Næsby Skole brændt
1971 d. 1/4 Orø Mejeri standser driften
1972 Telefoncentralen nedlægges – på Oubjerggård, Bygaden 29
1972 Orø Bådeværft stopper driften efter 10 års virke med produktion af lystsejlere
1975 Orø får egen brandstation på Brøndevej 18 a
1975 Plan om fredning af Stensbjerg
1976 Orø brugs udvider butiksarealet med 130 kvm.
1976 Holbæk Kommune køber Orø Campingplads – tidligere ejer Kristelig forening
1977 Fredning af Stensbjerg med omgivende areal, ialt 40 HA
1977 Lægeboligen, Bygaden 55, solgt til lægen
1977 Orø Beboerforening stiftet
1977 d. 24/5 Færgen ”Hammer bakker” tippet rundt
1978 d. 28/7 Ny færge ved Østre Færge – ”Karen Ourø”- opkaldt efter færgemand Hans Peter Jensens kone der hed Karen Jensen
1978 d. 10/8 Nordlige Hegnegård nedbrændt
1979 Kirkegården udvidet 400 kvm. mod øst, og ny kampestensmur om denne bygget
Ca 1980 Kongshøjgård nedrevet
1981 Orø Bådelaug stiftet
1981 d. 8/11 Lindhøjgård brændt
1984 d. 19/5 Laurits Iversen, Brøndevej 5, tidligere sognefoged, 100 år
1985 Hjemmesygeplejerskens døgnberedskab ophører – med Ebba Petersens afgang
1987 d. 5/1 Skolefritidsordning startet på Orø Skole – som den første af Holbæks Kommuneskoler
1988 16 almennyttige boliger i Bybjerg færdige på Elnebjergvej
1988 SDS filialen lukker på Orø
1989 d. 29-30/12 Orø Hallen indviet
1990 maj Første 2 etaper af Trampesti Orø Rundt indviet
1992 3. etape af Trampestierne Orø Rundt indviet, Næsset rundt til Snave Færgested
1992 d. 22/8 Orø Cafeteria, Bygaden 83, brændt
1993 Olufsminde brændt – stuehuset skånet
1993 maj OrØkontoret åbner på Brøndevej 13 og flytter kort efter til Den Danske Banks filial
1993 d. 11/6 Den Danske Bank lukker sin afdeling på Orø
1993 oktober Orø Turistgruppe dannet
1995 sommer Værestedet i Orøhallen indviet
1996 april Elnebjergcentret med 12 lejligheder indviet
1996 d. 7/5 Skovhøjgård brændt
1998-99 Ny skolebygning syd for den gamle færdigbygget
1999 Orø Urtehave etableret, Langdal 5
1999 Computerstyret kostaldanlæg på Gamløsegården begynder driften
2000 foråret OrØkontoret nye hus på Bygaden 32 indviet
2000 d. 7/5 Bybjerggårds udlænger brændt
2001 d. 20/8 Hyldegården brændt
2004 Gårdbiogasanlæg på Skovhøjgård bygget
2005 d. 25/10 Første valg til lokalforum på Orø afholdt
2006 d. 13/2 Petra Karlsson 100 år
2006 d. 1/4 Vejmandspladsen nedlagt – containerpladsen bevaret indtil videre
2006 d. 14/10 Sigrid Hansen, Bygaden 80, 100 år
2007 d. 1/1 Ny Holbæk Kommune dannet af Holbæk, Jernløse, Tølløse, Svinninge og Tornved Kommune
2008 d. 15/1 Hestebedgård Venneforening stiftet
2008 d. 10/5 Genbrugspladsen åbnet i Brøndsøgårds maskinhus ved Nørrestængevej
2009 d. 1/7 Holbæk Kommune solgt Campingpladsen til privat forpagterpar
2011 d. 28/1 Vestlængen på Gamløsegården brændt
2011 d. 13/4 Hestebedgårds Venneforening, Orø omdannet til Den selvejende institution (fond) ”Hestebedgård”
2011 d. 26/5 Orøguiden officielt indviet. Projekt under OrØkontoret
2011 d. 11/9 Orøløbet afholdt for første gang
2013 d. 22/4 Nørrestængevej asfalteres, færdig 25/4
2013 d. 14/5 Orø Skole næsten færdig med renovering af skolepladsen, jordvarmeanlæg og flisebelægning mod nord samt græstæppe færdiglagt
2013 d. 3/6 Regentparret besøger Orø og bl.a. Hestebedgård, Orø Skole og Kirke samt Stensbjerg
2013 sommer Udstillingslokale indrettet i det gamle vandtårn på Stensbjerg med vægmalerier og fortællinger om Orø’s historie
2013 d. 22-24/7 Vikingefestival arrangeret på havnen i samarbejde med Holbæk og Roskilde Museum